Side dedikeret til bekæmpelse af dræbersnegle / Iberisk skovsnegl. Fokus på sneglesikre planter, Sneglefjendske haver, Sneglefælder. Ferramol, sneglekorn"> Dræbersnegle .......... no problem!: Sneglefjendsk havedesign

fredag den 10. august 2007

Sneglefjendsk havedesign

Lidt rod er godt
Sneglene foretrækker kølige og skyggefulde steder. Det er samtidig levestederne for mange af de naturlige fjender, så det er OK med enkelte sådanne steder i haven. Men resten af haven, hvor du selv færdes skal indrettes som snegleørker, så de ikke har lyst til at komme der. Så vil de blive i det sure hjørne af haven – og fred med det. Så ved du hvor du kan finde dem, hvis du skulle få lyst til at slå dem ihjel. (Det er lidt ligesom når politiet kender de småkriminelles tilholdssteder).

Lav snegle-ørkner
Hold plænen kortklippet, riv den jævnligt og fjern nedfaldne frugter, svampe og hundelorte. Så er der mindre føde tilbage til sneglene, og de er mindre tilbøjelige til at søge derud. På samme måde med store arealer med fliser, grus, bar jord eller vand. De er som ørkener for sneglene.

Vælg sneglesikre planter
Tætte blomsterbede kan være de rene snegle-reder. De frodige planter holder jorden kold og fugtig, og det er vanskeligt at finde sneglene i den tætte beplantning. Men ved at vælge planter sneglene ikke bryder sig om, vil de ikke forekomme i så stort tal, og de værste skader kan undgås.




Billedet er et eksempel på en have, der ikke har mange gode steder til sneglene.
Et stort fliseareal er brudt op med plantninger af primært storkenæb, cypresurt og roser som de sjældent spiser. Selv sommerblomsterne, de blå lobeliaer, er normalt ikke på sneglenes menukort.

Ingen kommentarer: